Quinoa Spidskålsalat med basilikum og pistacienødder
Rist quinoaen på en tør pande inden kogning, hvis du ønsker mere fremtrædende nøddesmag.
Kog quinoaen i 4 dl vand i 7 min., og lad den hvile i 5 min. Afkøl den mens du tilbereder resten.
Snit spidskål i ca. 4 mm tykke strimler. Skær æblerne i tynde strimler eller mundrette stykker og vend i lidt citronsaft.
Blend basilikum med æblecidereddike, citronskal, et lille drys sukker, salt og peber. Rist pistacienødderne med lidt fint salt – køl dem ned og hak dem groft.
Bland alle elementer i en stor skål og kom æblerne i til sidst.
Smag evt. salaten til med lidt mere salt eller peber – er den for fed, så giv den lidt mere citronsaft, er den for syrlig, så giv den lidt mere sukker.
Udviklet af: Jimmy Nielsen
Ingredienser:
½ hoved rød spidskål
2-3 æbler, gerne syrlige
200 g quinoa
50 g pistacienødder uden skal
1 stor potte basilikum
¼ dl æblecidereddike
½ dl ekstra jomfru olivenolie
1 citron, skallen og saften heraf
sukker, salt og peber