Nordic Quinoa til fødevaremesse i London

Når Dansk Industri, Vegetarisk Forening og Food Nation åbner den danske pavillon, på årets Plant Based World Conference & Expo i London den 15. og 16. oktober, så er det bl.a. med deltagelse af Nordic Quinoa, som er en lokale fødevarevirksomhed fra Lejre.

Der er en stigende efterspørgsel på plantebaserede føde- og drikkevarer. Plantebaserede fødevarer er en af de hurtigst voksende fødevarekategorier, og den forventes at vokse yderligere de kommende år til at nå et globalt salg på 80 milliarder dollar i 2024.

Plant Based World Conference & Expo er en 100% plantebaseret B2B event for fødevarebranchen, hvor Dansk Industri har inviteret nogle af de danske virksomheder der udvikler og producerer innovative plantebaserede føde- og drikkevarer. Heriblandt Nordic Quinoa fra Lejre.

- Nordic Quinoa er en investering og mit bidrag til at gøre plantebaserede fødevare til en international styrke for Danmark. Jeg er passioneret omkring quinoa og dens egenskaber, og igennem Nordic Quinoas produkter vil jeg inspirere forbrugerne til at leve sundere og mere bæredygtigt, fortæller Lars Eghøj, stifter og direktør i Nordic Quinoa, og fortsætter:

- Lige nu fokuserer vi på vores hjemmemarked, men vi er så småt begyndt at se på mulighederne for eksport. Her er det britiske marked, med en mangfoldig befolkning og stigende efterspørgsel på økologiske, veganske og glutenfrie produkter, interessant og derfor glæder jeg mig til at deltage i eventen.

Stort potentiale for dansk quinoa
Nordic Quinoa har en mission om at udvikle sundere og mere klimavenlige fødevarer. Med udgangspunkt i dansk økologisk quinoa, udvikler og sælger de plantebaserede og økologiske produkter, med helt eller overvejende danske ingredienser.

- Quinoa er en vigtig ingrediens i et sundere og mere plantebaseret køkken, da det er en god kilde til både protein og kostfibre, siger Lars Eghøj, og slutter:

- Men størstedelen af den quinoa vi sælger i Danmark importeres fra Sydamerika, der findes derfor et stort potentiale i at få flere til at spise dansk quinoa. I Nordic Quinoa anvender vi udelukkende dansk dyrket quinoa, så vi undgår den lange transport, og dermed får et lavere klimaaftryk. Derudover er vores danske quinoa fra Fyn, fri for bitterstoffet saponin, så den kan anvendes direkte i madlavningen og fødevareproduktionen uden først at skylle den i koldt vand, hvilket reducerer vandforbruget – og så smager den bedre.

Produkterne fra Nordic Quinoa forhandles primært i mindre specialbutikker rundt omkring i landet, bl.a. hos Hegnsholt Gårdbutik i Lejre og Quinoa Helsekost i Roskilde.

For yderligere oplysninger:
Lars Eghøj, Nordic Quinoa. Tlf: 2122 3931

Læs mere om messen Plant Based World Conference & Expo i London her: Plant Based World Conference & Expo 2021 (foodnationdenmark.com)

Fakta

Om Nordic Quinoa
Etableret i 2018 af Lars Eghøj der også er virksomhedens direktør. Med udgangspunkt i dansk dyrket økologisk quinoa udvikler og sælger Nordic Quinoa plantebaserede fødevarer. Den danske quinoa, der er dyrket på Fyn, er saponinfri, har en bedre smag og skal ikke skal skylles før brug. Nordic Quinoa kendetegnes ved høj kvalitet og fødevaresikkerhed samt sporbarhed.

Nordic Quinoa arbejder strategisk med forskellige samarbejdspartnere og producenter i fødevaresektoren og har i dag opskrifterne på en række produkter, der er udviklet i samarbejde med fagfolk, eksperter og forskere fra forskellige universiteter. Derudover er Nordic Quinoa leverandør af quinoafrø til fødevareindustrien.

Om Quinoa
Quinoa er fra naturens hånd glutenfri og betegnes ofte af ernæringseksperter som en superfood. Quinoa er en proteinkilde med over 13% protein, og har et højt indhold af kostfiber. Det er også en god kilde til vitamin B og E samt en række mineraler, som f.eks. magnesium, kalcium og jern. Quinoa kan kaldes et komplet protein, da det indeholder alle ni essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan producere og derfor skal indtages gennem maden.

Den stigende interesse og efterspørgsel på quinoa er i høj grad baseret på dens høje ernæringsmæssige kvalitet, hvilket gør den meget relevant ifht. de nye kostråd og en mere plantebaseret og klimavenlig kost.

Forrige
Forrige

Nordic Quinoa skyder 2022 i gang med ny alkoholfri Quinoa Øl

Næste
Næste

Nordic Quinoa vil få danskerne til at spise dansk quinoa