Khichdi med quinoa

Indisk Khichdi med quinoa. En krydret ret med grøntsager og quinoa fra Nordic Quinoa

Udviklet af: Katrine Mira Damm, Naturlig Glutenfri

Med udgangspunkt i en klassisk indisk khichdi har denne opskrift fået et grøntsagstwist og fokus på at minimere madspild. Risene er udskiftet med den mere proteinrige quinoa. Den er perfekt når du gerne vil spise sundt, men virkelig har lyst til comfort food.

Ingredienser:

180 g. quinoa
5 skefulde røde eller gule linser
1 løg
1 tomat
2 chili
3 hvidløg
200-300 g. grøntsager fra køleskabet
1/2 tsk. spidskommen
1/2 tsk. gurkemeje
1 tsk karry
Salt & peber
Olie
500 ml. vand
1,5 (600 ml) dåse kokosmælk
Evt. 1 dåse kidney/sorte bønner
Evt. friske koriander

Fremgangsmåde:

Hak løg, hvidløg, chili fint. Hak også tomaten og de resterende grøntsager.

Hæld lidt olie i en gryde og svits løg, hvidløg og chili. Tilsæt krydderierne og svits dem med.

Kom tomat og grøntsager i gryden og svits i ca. to minutter. Hæld derefter quinoa samt linser i, rør godt rundt og tilsæt så kokosmælk og vand, og evt. bønner.

Bring det op på kogepunktet, skru derefter ned til lavt blus og lad det simre i 20-30 minutter.

Anret i skåle og server evt. med lidt frisk koriander.

Hvis du har en rest, kan den holde sig i cirka 3-4 dage i køleskabet eller fryses ned til en dag, hvor du har brug for hurtig mad.